" M ost træpelletsplanter er små med en gennemsnitlig årlig produktion på ca. 9.000 tons. Kun ca. 29.000 tons partikler blev produceret samme år. Efter træpellets mangelproblemer i 2013, da kun ca. 29.000 tons blev produceret, har sektoren vist eksponentiel vækst nåede 88 000 tons i 2016 og forventes at nå mindst 190 000 tons inden 2020 " .
Chile får 23% af sin primære energi fra biomasse. Det omfatter træflis , et brændstof, der er meget brugt til boligopvarmning, men påvirker også lokal luftforurening. I de senere år har nye teknologier og renere, mere effektive biomasse brændstoffer, såsom træpiller , gjort fremskridt med en god hastighed. Laura Azocar, en forsker ved La Frontera Universitet, gav indsigt i baggrunden og den nuværende tilstand af granuleret produktionsmarked og -teknologi i Chile.
Ifølge Dr. AZOCAR, ved at bruge træ som den vigtigste energikilde er et kendetegn ved Chile. Dette er relateret til Chilis traditioner og kultur samt dets rige skovbiomasse, de høje omkostninger ved fossile brændstoffer og den kolde og regnfulde vinter i det sydlige centrale område.
1. Et skovland
Den første omtale er, at Chile i dag har 17,5 millioner hektar (ha): 82 procent af de naturlige skove, 17 procent af plantagerne (for det meste fyrretræer og eukalyptus) og 1 procent af blandede arter. Det betyder, at på trods af landets hurtige vækst, som i øjeblikket har en indkomst per capita på 21.000 dollars om året og en levetid på 80 år, er den stadig underudviklet i hjemmets varmeanlæg.
Faktisk kommer 81 procent af den samlede energi, der forbruges ved opvarmning, fra brænde, hvilket betyder at omkring 1,7 millioner husstande i Chile nu bruger brændstoffet, og det samlede årlige forbrug af træ er over 11,7 millioner kubikmeter.
2. Mere effektive alternativer
Chiles luftforurening er relateret til højt forbrug af brænde. 46% af befolkningen, eller næsten 10 millioner mennesker, blev udsat for mindre end 2,5 partikler (PM) pr. Kubikmeter. Ca. halvdelen af PM2.5 er forårsaget af brænding af brænde, som skyldes en række faktorer, som f.eks dårligt tørret træ, lavovneneffektivitet og dårlig husstandsisolering.
I de seneste år har forbedringen af Chiles uddannelsesniveau fremskyndet en ny forståelse af et samfund, der er begyndt at vise krav til bevarelse af dets naturarv og miljøet.
Sammenfattende har den hurtige udvikling af forskning og avanceret menneskelig kapital gjort det muligt for landet at løse disse udfordringer ved at finde nye teknologier og brændstoffer for at imødegå eksisterende husholdningens opvarmning. Et alternativ er at producere partikler.
3. Konverter ovnen
Chiles interesse for partikelbrug begyndte omkring 2009, i hvilken periode begyndte importen af pelletovne og kedler fra Europa. Høje importomkostninger viser dog en udfordring, og fremskridt er langsom. For at fremme brugen af miljøet har miljøministeriet lanceret kogeprogrammet og kedelkonverteringsprogrammet til bolig- og industrisektoren i 2012. Mere end 4.000 enheder blev installeret i 2012 som en Resultatet af kontakten, og nummeret er tredoblet siden da. Opsæt nogle lokale apparatproducenter.
4. Ikke kun træpiller
Chiles granulat kommer hovedsageligt fra Pinus radiata, en fælles plantesort. I 2017 blev 32 pelletsplanter af forskellig størrelse fordelt i de centrale og sydlige dele af landet . De fleste pelleteringsanlæg er små, med en gennemsnitlig årlig produktion på ca. 9.000 tons. Kun omkring 29.000 tons partikler blev produceret det år efter en mangel i 2013. Industrien voksede eksponentielt i 2016 til 88.000 tons og forventes at nå mindst 190.000 tons i 2020, sagde Dr. Azocar.
På trods af skovbiomassens overflod har dette nye "" bæredygtige "" chilenske samfund tiltrukket interesse for iværksættere og forskere på udkig efter alternativer til produktion af tætte biomasse brændstoffer. Mange nationale forskningscentre og universiteter udfører forskning på dette område.
På La Frontera, som er kernen i BIOREN-videnskaben og er forbundet med kemiteknologiafdelingen, er der udviklet en screeningsmetode til identificering af lokale biomassekilder med energipotentiale.
4. Hasselnødskal og hvedestrå
Undersøgelsen har fastslået, at hasselnødskallen som biomasse har de bedste brændende egenskaber. Hertil kommer, hvedestrået skiller sig ud på grund af dets høje tilgængelighed og miljøpåvirkningen af sædvanlige metoder for afbrænding af afgrøder og stubbrænding. Hvede er den vigtigste afgrøde i Chile med et areal på ca. 286.000 hektar og producerer ca. 1,8 millioner tons halm hvert år.
For hasselnødskaller, selv om biomassen kan brændes direkte, har forskningen fokuseret på dets anvendelse i partikelproduktion. Årsagen ligger i udfordringerne med at producere solide biomassebrændstoffer, der tilpasser sig lokale virkeligheder og offentlige politikker, der fører til udskiftning af brændeovne med træpelletovne til at håndtere lokal luftforurening.
Resultaterne har været opmuntrende, med foreløbige resultater, der viser, at disse partikler i henhold til ISO 17225-1 (2014) er i overensstemmelse med parametrene for træpellets .
Karboniseringstest er blevet udført på hvedestrå for at forbedre nogle egenskaber af biomassen, såsom uregelmæssig størrelse, lav bulkdensitet og lav brændværdi.
Carbonering er en varmebehandling ved moderate temperaturer i et inert miljø, specielt til optimering af landbrugsrester.Preliminære resultater viste, at retensionsenergien og brændværdien steg signifikant under medium driftsforhold under 150 C.
Ifølge den europæiske standard ISO 17225-1 (2014) blev de såkaldte sorte partikler fremstillet i pilotskala med den carbonerede biomasse karakteriseret. Resultaterne var gunstige på grund af carboniseringsprocessen øgede den tilsyneladende densitet fra 469 kg pr. kubikmeter til 568 kg pr. kubikmeter.
Fremtidige udfordringer tager sigte på at finde teknologier til at reducere indholdet af sporstoffer i carboniseret hvedehalmkorn for at opnå produkter, som kan komme ind på hjemmemarkedet og hjælpe med at løse miljøproblemer, der påvirker landet.










